Se dette nyhedsbrev i en browser
UdviklingVejens nyhedsmail

Eksplosiv salg af gasbrændere

Fotokilde: Jyske Vestkysten.

Vejen virksomheden Envo-dan der fremstiller professionelle ukrudtsbrændere og konstruktioner har medio marts en ordrebeholdning, som er 95% af sidste års omsætning.

Det økologiske areal stiger overalt i verden og specielt i Europa. Envo-dan opererer på et marked hvor de konventionelle landbrug for færre sprøjtemidler til rådighed. Dette passer godt ind i Envo-dans produktprogram. Envo-dan udbyder et højkvalitetsprodukt, og for at støtte salget af dette kombinerer Envo-dan produktet med høj service og et unikt digitalt fejlfindingsprogram.

Smedemester ved Envo-dan Ole B Jensen fortæller, ”Vi havde nogle gode indikatorer på, at 2020 ville blive et godt år”. Netop pga. større økologiske arealer i Europa, færre sprøjtemidler til det konventionelle landbrug, samt udvikling af den nye brænder til fremspiret afgrøder. Og at vi kommer ud på nye markeder”.

Siden december 2019 har Envo-dan oplevet en stigende efterspørgsel og salg på eksisterende eksport markeder. De har haft fokus på innovativ produktudvikling – og opbygget sit forhandlernetværk i Spanien.

I 2020/21 vil vi sætte FN Verdensmål i system, foreløbige idéer er at indgå i et netværk med lignende virksomheder i Vejen Kommune og evt. få en studerende til at hjælpe med implementeringen”, slutter Ole B. Jensen.
Strategiske mål Envo-dan:
1) Større efterspørgsel og salg på eksisterende eksport markeder. Siden december 2019 er der solgt:Brændere til Schweiz, Tyskland, Østrig, Holland, Ungarn og Italien - en brænder til dk
 
2) Fokus på produktudvikling – har udviklet en brænder til bl.a. løg efter fremspiring. Denne type er en hel ny og innovativ brænder, som markedet ikke kender. Og salget går godt.

3) Opbygning af forhandlernetværk. Succes på nye eksport markeder (Italien), hvor der pt. er blevet solgt 3 maskiner efter bare 4 måneders introduktion. I Frankrig er forhandlernetværk, og demoer godt i gang. (Nye eksport markeder bearbejdes England og Spanien).
 
Foto: Ole B. Jensen.

Nyt medlem i UdviklingVejen er Livsflimmer

Vi byder velkommen til Anja Aalund Holst, der ejer enkeltmandsvirksomheden Livsflimmer.

Livsflimmer yder rådgivning og vejledning til pårørende og mennesker tæt på familier i kriser.

"Med den erfaring jeg selv har i bagagen, har jeg et ønske om at hjælpe andre, som oplever det hele er et virvar, ja at livet flimrer. Derfor har jeg oprettet Livsflimmer", smiler Anja varmt.

Hun fortsætter, "Livsflimmer har til formål at hjælpe pårørende, så du har oplevelsen af at nogen passer på dig. Vi hjælper dig med at skabe overblik, finde kyndig vejledning indenfor konkrete emner, fordi vi har kvalificerede samarbejdspartnere, og vi træder ind der hvor du har brug for det".
 
Anja Aalund Holst holder ligeledes foredrag om emnet, og giver konkrete råd om hvordan omverdenen kan hjælpe når livet rammer ned i en familie. Det gælder både familie, venner og arbejdspladser. 
Anjas baggrund for rådgivning er, at hun selv er pårørende til ægtefællen Frank, der lider af Lewy Body Demens, og samtidig er hun mor til to døtre på 15 og 18. 

Fagligt er Anja velfunderet i en pædagogisk baggrund, hvor hun både har samarbejdet med pårørende og selv været leder for pårørende. 

Du kan læse mere om hvordan Livsflimmer kan hjælpe dig her.
Foto: Anja Aalund Holst.

Sommerhuse til Corona karantæne

Fotokilde: Hovborg Ferieby.

Sommerhuse til isolering af medarbejdere med Corona karantæne. UdviklingVejen kan formidle sommerhuse i Hovborg Ferieby.

Desværre oplever vi i disse dage eksponentiel stigning i antallet af Corona-smittede i Danmark, i nogle tilfælde anbefales Sundhedsstyrelsen karantæne.

Vi har sommerhuse i forskellige størrelser fra 4 til 8 personer.  
Muligheden for at leje et sommerhus i Hovborg gælder ikke alene for Corona smittede, for vi kan naturligvis også formidle til andre forhold som virksomhedens gæster eller udenlandske medarbejdere.
 
Du kan se mere om sommerhusene her.

KONTAKT
UdviklingVejen
Lone Skrydstrup
ls@udviklingvejen.dk
tlf. 22 64 85 07

UdviklingVejens generalforsamling 2020

Foto: Årsmøde med generalforsamling 2019.

I henhold til vedtægterne indkaldes hermed formelt til generalforsamling hos UdviklingVejen.

Generalforsamlingen foregår onsdag den 25. marts kl. 16.15 - 17.30 på Hotel Skibelund Krat, som en del af årsmødet. Der er mulighed for uformelt netværk fra kl. 15.45.

DAGSORDEN GENERALFORSAMLING
  • Valg af dirigent.
  • Formand og direktør beretning.
  • Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning og årsberetning.
  • Beslutning om kontingentets størrelse følgende kalenderår.
  • Orientering om budget.
  • Valg af medlemmer til repræsentantskabet i henhold til vedtægternes § 4.
  • Behandling af indkomne forslag. Der er ikke indkommet forslag.
  • Valg af revisor.
  • Evt. 
For at blive opstillet til valg til repræsentantskabet skal der indgives meddelelse om kandidatur til UdviklingVejen 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
 
Skriv til Ulrik Kragh på uk@udviklingvejen.dk, hvis du ønsker at indstille dit kandidatur til valg til repræsentantskabet.
  
ÅRSREGNSKAB 2019 her.
BUDGET 2020 her. 
VEDTÆGTER UdviklingVejen her.
 
TILMELDING
Generalforsamlingen er en del af årsmødet. Det er muligt at deltage i hele årsmødet, eller blot i generalforsamlingen.
 
Ønsker at tilmelde dig hele årsmødet eller kun generalforsamlingen, kan du gøre det her.

Stil op til UdviklingVejens repræsentantskab

Alle medlemmer af UdviklingVejen kan stille op til valg til repræsentantskabet. ​

Som medlem af UdviklingVejen har din virksomhed én stemme på generalforsamlingen. For at blive opstillet til valg til repræsentantskabet skal der indgives meddelelse om kandidatur til UdviklingVejen 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
 
Jeg har haft fornøjelsen at sidde i Udvikling Vejens Repræsentantskab i nu 9 år og har løbende deltaget i forskellige arbejdsgrupper”, fortæller repræsentantskabsmedlem HC Gæmelke.

Han fortsætter, ”Det er vildt spændende at være med til at forme strategien for kommunens erhvervsliv og bosætning. Særligt fordi jeg synes, det er et modigt repræsentantskab, der har turdet satse på fødevarer som fokusområde. Jeg kan kun opfordre alle til at stille op og deltage aktivt”.
 
Jeg føler samtidig at det at være en del af UdviklingVejens repræsentantskab, giver mig noget med hjem til hverdagen i min virksomhed”, slutter HC Gæmelke.
Skriv til Ulrik Kragh på uk@udviklingvejen.dk, hvis du ønsker at indstille kandidatur til valg til repræsentantskabet.
 
Læs mere om UdviklingVejens repræsentantskab her.
Foto: HC. Gæmelke Jysk Landbrug.
Årsmøde 2020

Ved du at robotter læser og skriver dit årsregnskab

Foto: Jyske Vestkystens måde at gøre dig opmærksom på at denne artikel er skrevet med digital intelligens.

Du kan supplere tekstrobottens billede af din forretning ved at skrive en kort årsberetning og kommunikere proaktivt.

Når du klikker på en artikel eller bladrer i avisen, kan den være skrevet af en robot. Flere danske medier bruger robotter, som trækker data og forsyner dig med artikler om regnskaber på lokale virksomheder.
 
"Aviserne er frontløbere for hvad virksomhederne skal vende sig til. De oplysninger avisen trækker ud med en robot, kan alle andre også finde med en algoritme. Avisen synliggør hvad banker, leverandører, potentielle partnere og kunder også kan gøre", forklarer direktør ved UdviklingVejen Ulrik Kragh.
 
Han fortsætter, "Det kræver, at virksomhederne forholder sig proaktivt til, hvordan de ønsker deres regnskaber og andre relevante informationer fremstår, når man søger på dem".
"Virksomhederne kan supplere billedet, enten igennem årsberetning, eller mere proaktivt ved selv at tage fat i omgivelserne, og dermed påvirke billedet som robotten tegner", slutter Ulrik.

VisitVejen Guiden 2020 er nu på gaden

Fotokilde: VisitVejen.

Turismevirksomhederne i Vejen Kommune laver sammen med UdviklingVejen en papirbaseret VisitVejen guide.

Turismevirksomhederne i Vejen Kommune laver sammen med UdviklingVejen en papirbaseret VisitVejen guide.
 
Guiden bruges som markedsførings- og salgsværktøj, når gæsterne kommer på besøg i området, for at få dem rundt og besøge flere steder. 
Den fås hos overnatningssteder, restaurationer, attraktioner og i detalihandelsbutikkerne i Vejen Kommune.
 
Sidste år blev alle 20.000 eksemplarer sat ud at arbejde, og samme oplag trykkes igen i år. UdviklingVejen står for praktikken. VisitVejen guiden er annoncørfinansieret.
 
Læs en onlineversion af VisitVejen guiden her.

Strategisk ledelse skåret ud i pap

Fotokilde. Forskningens døgn.

Hvad er strategi? Hvad skal den strategiske leder vide? Hvornår går strategi galt?

UdviklingVejen har inviteret Forsker Kristian J. Sund til vores kommende arrangement 31 april. Kristian vil dele sine erfaringer med ledelse med dig og de andre deltagere. 

Kristian er professor (mso) i strategisk ledelse ved Roskilde Universitet, og forsker særligt indenfor kognition beslutningstagen, og innovation af forretningsmodeller. Han er uddannet dr. scient. oecon. med speciale i ledelse ved Universitetet i Lausanne, og har boet og arbejdet det meste af sit liv i udlandet.
HVORNÅR
31 april 2020
8.30-10.00
 
HVOR
UdviklingVejen
Sdr. Tingvej 10
6630 Rødding
 

SKAL DU MED ?
Du kan tilmelde dig lige her.

Skab værdi hver gang du sælger

Foto: Jyske Vestkystens måde at gøre dig opmærksom på at denne artikel er skrevet med digital intelligens.

Skal du med til et værdiskabende salgsforløb for sælgere og ejerledere?

Lær hvordan du får salgsmødet i hus og afholder det med størst effekt.

Salg er et vigtigt redskab i din værktøjskasse for at sikre din virksomheds succes. Der kan være udfordringer i et salgsarbejde, og det er derfor vigtigt at din værktøjskasse indeholder de rette værktøjer, så du nemt får et møde i hus samt afholdt det med stor effekt på din virksomheds salg.
 
Det hjælper vi dig med på 2 dages målrettet salgstræning i ’Værdiskabende salgsforløb’.
Begge dage er en vekselvirkning mellem undervisning og konkrete øvelser, og du får ny viden, som du kan tage med hjem og anvende i dit salgsarbejde. Læs mere her.
 
FOR MERE INFO - KONTAKT 
Forretningsudvikler Erhvervshus Sydjylland
Jesper Holst-Egede
25 50 53 04
jhe@ehsyd.dk

Kommende arrangementer

Udbud - få viden og hjælp af UdbudsPanelet
Torsdag 19. marts kl. 15.00 - 17.00
Altid ved tidsbestilling.
Få et gratis råd i Erhvervsvagten
Torsdag 19. marts kl. 15.00 - 17.00
Altid ved tidsbestilling
Årsmøde på Hotel Skibelund Krat
Årsmøde - kom og udvid dit netværk
Onsdag 25. marts kl. 15.45 - 21.30
Sted: Hotel Skibelund Krat.
Strategisk ledelse - skåret ud i pap
Tirsdag 21. april kl. 08.30 - 10.00
Sted: UdviklingVejen
Få viden om at skabe salg - med virtual reality
Torsdag 30. april kl. 08.00 - 11.00
Sted: Moldow.
Informationsmøde for iværksættere
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 12. maj kl. 19.00 - 21.30
Sted - UdviklingVejen.
Vincent Hendricks
Vincent Hendricks - et foredrag om ledelse
Onsdag 20. maj kl. 08.300 - 11.30
Sted - ikke fastlagt endnu.
Informationsmøde for iværksættere
Informationsmøde for iværksættere
Tirsdag 18. august kl. 19.00 - 21.30
Sted - UdviklingVejen.

Vil du hjælpe os med at dele viden og nyt fra virksomhed til virksomhed?

Så kan du dele eller sende denne mail videre til medarbejdere og samarbejdspartnere, der kunne have interesse i, hvad der sker hos virksomheder i Vejen Kommune og hos UdviklingVejen.
 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Kunne du tænke dig at blive månedens virksomhed, så se mere her.
 
Sker der noget spændende i din virksomhed, som du vil dele med os?
Kontakt os på mail: arp@udviklingvejen.dk
 
Vil du være medlem af UdviklingVejen, så se mere her.
 
Kunne du tænke dig at annoncere i UdviklingVejens nyhedsmail, så se mere her.
  
Søger du kontorlokaler? I vores udviklingspark får din virksomhed tid til det væsentlige. Vi leverer professionelle rammer, bemandet reception og gratis mødelokaler. Du får tid til at udvikle din virksomhed. Læs mere her.
 
Har du ris eller ros til nyhedsmailen, så er du altid velkommen til at skrive til os på: info@udviklingvejen.dk.
 
Ønsker du at af- eller tilmelde dig nyhedsmailen, så klik her.
 
Oplysninger og statistik der indsamles i forbindelse med UdviklingVejen´s nyhedsbrev opbevares i op til 5 år og beskyttes imod overdragelse til 3. mand. Data bruges alene til målrettet formidling og markedsføring af UdviklingVejens servicetilbud fra og til medlemmer af UdviklingVejen, samt modtagere af nyhedsbrevet.
 
UdviklingVejen, logo
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet